Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DM-vinderne i skoleprojekt hædret

Diverse 
10/10/19 

De samlede vindere i DASUs skoleprojekt, Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet – har nu fået bevis på deres præstationer.
Det er 8.c., nu 9.c. fra Skæring Skole fra Aarhus, der blev de samlede vindere i konkurrencen blandt de deltagende klasser på tværs af landet.
 

Det er 8.c., nu 9.c. fra Skæring Skole fra Aarhus, der blev de samlede vindere i konkurrencen blandt de deltagende klasser på tværs af landet.


(Foto: DASU)

Det fik klassen og lærerne bevis på, da DASU besøgte skolen igen i oktober.

Ved samme lejlighed fik de to hurtigste i kartingdelen af skoleprojektet også overrakt deres fysiske bevis på førstepræmien – deltagelse i FIA Motorsport Games 2019 i disciplinen Karting Slalom.


(Foto: DASU)

Her skal Sarah Kronborg Madsen og Jonas Jakobsen op imod erfarne kartingkørere fra hele verden, dog i en særlig disciplin, hvor det gælder at manøvre en el-gokart rundt blandt kegler. Netop dette fik de to mulighed for at træne på baner opstillet til lejligheden ved DINO Kart i Auning.

FIA Motorsport Games foregår uden for Rom i dagene 31. oktober til 3. november og kan følges bl.a. på nettet.


(Foto: DASU)

Pedersen & Nielsen Automobilforretning, Hessel, KIA, DINO Kart, JI Sport, Dansk Metal, Autobranchen Danmark støtter skoleprojekt-vindernes tur til FIA Motorsport Games 2019.