Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Ny plan skal bringe Lukas Staub tilbage til toppen

1600 Challenge 
12/06/19 

Med en næsten lodret indlæringskurve har Lukas Staub haft nok at se til i den første halvdel af motorsportssæsonen 2019. Den Fiat Abarth 500, som han deltager med i Yokohama 1600 Challenge, har voldt koldingenseren og hans Dankemi Racing-team utallige udfordringer. Senest på FDM Jyllandsringen, hvor den seneste afdeling af mesterskabet blev kørt:
 

- Det er ikke så lige til med den bil, griner Lukas, som kvalificerede sig som bare 19. hurtigste mand i det 24 biler store felt i Yokohama 1600 Challenge. Langt fra målet, men der var en grund til den manglende fart:

- Bilen styrer bare ikke som den skal. Jeg kan slet ikke komme ind i svingene, og vi har prøvet forskellige ting, der ikke giver nogen effekt. Vi er ikke et professionelt team, men det er frustrerende at intet rigtigt ser ud til at virke, selvom vi prøver med alt, vi har.


(Foto: Boxengasse)

Efter løbet på Ring Djursland, hvor en defekt gearkasse frarøvede Lukas et fornuftigt resultat, havde teamet håbet at en stabil weekend med et par gode placeringer på Jyllandsringen var opnåelig. Det var ikke tilfældet. Hele weekenden måtte Lukas kæmpe med den understyrende bil, som gjorde det besværligt at følge feltet. I de to heat kæmpede han sig til en 17. og 13. plads.

- Det var som om, jeg var nødt til at styre dobbelt så meget som jeg plejer, for at komme igennem svingene. Siden har jeg fået at vide fra flere andre kørere, at hele forenden på min bil hoppede gennem svingene, så der har været noget helt galt med opsætningen af undervognen. Det er virkelig træls.


(Foto: Boxengasse)

Den hvide Fiat Abarth 500 skal først i aktion igen til Night Race på Padborg Park sidst i august, så teamet har god tid til at iværksætte den plan, som skal bringe Lukas Staub tilbage til toppen af 1600 Challenge-klassen. Det indebærer hårdt arbejde - og flere racerløb:

- Vi har allerede taget fat i folk, som skal hjælpe med at få styr på opsætningen af bilen, så den kommer til at køre som den skal. Og så skal vi sammen med Tommy Schröter (professionel motorsportscoach, red.) have forbedret vores samarbejde i teamet, for der ligger helt sikkert også nogle forbedringer dér, forklarer Lukas Staub, der også prioriterer at få kørt racerløb mens 1600 Challenge-klassen holder sommerferie:

- Jeg stiller op i Danish Endurance Championship på Ring Djursland om små to uger, i min gamle Suzuki Swift-racer. Det er en stor fordel at jeg kan køre løb og udvikle mig, mens en del af mine konkurrenter holder sommerferie. Det er ikke kun bilen, der skal blive bedre, slutter Lukas Staub.


(Foto: Boxengasse)

Andet heat fra FDM Jyllandsringen kan ses på Youtube her:
https://youtu.be/EV7m0w8Q2J8?t=4425

Dankemi Racing


Læs mere om:
  • Lukas Staub
  • Jyllandsringen
  • 09/06/19 - Jyllandsringen - 1600 Challenge
  •