Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Blancpain GT Endurance Series

Dennis Lind på Silverstone: Klar til ny runde af europæisk GT3-mesterskab

Blancpain GT
Endurance Series 

09/05/19 

Efter en suveræn start på Blancpain GT Series Endurance Cup, er den danske Lamborghini-fabrikskører Dennis Lind klar til anden afdeling af det europæiske GT3-mesterskab på Silverstone i weekenden.
 

Dennis Lind skød i sidste måned det europæiske Blancpain-mesterskab flot i gang med en andenplads på den italienske Monza-bane. En formidabel præstation, eftersom Lind tidligt i løbet blev skubbet af banen af en konkurrent og herefter måtte kæmpe sig op gennem feltet i et løb, som både var regnfuldt og kaotisk.


(Foto: Dennis Lind Racing)

Nu er den hurtige danske Lamborghini-fabrikskører igen klar til at tage kampen op sammen med teamkammeraterne Andrea Caldarelli og Marco Mapelli.

– Jeg har glædet mig rigtig meget til det her løb. Silverstone er en bane, som jeg holder vildt meget af. Det er et legendarisk sted med masser af historie, og ikke mindst er det en fed bane med hurtige sving og et layout med gode muligheder for at kæmpe om placeringerne, lyder det fra Dennis Lind.

– Vi kommer fra Monza med rigtig stærkt moment, som vi skal forsøge at bevare, hvilket jeg også tror, at vi kan. Vi havde faktisk ikke de vilde forventninger til resultatet på Monza, fordi vores Lamborghini Huracán GT3 umiddelbart ikke egner sig lige så godt til dén bane, som nogle af vores konkurrenters biler gør. At vi alligevel formåede at slutte på en andenplads, tyder på, at vi kan få en rigtig stærk weekend på Silverstone.

Dennis Lind: Fantastisk team at være en del af
Lind, Caldarelli og Mapelli stiller igen op for FFF Racing Team, som danskeren hjalp med at sikre titlen i det asiatiske Blancpain-mesterskab i 2018. Foruden GT Series Endurance Cup, deltager det kinesiske team også i GT World Challenge Europe og hentede så sent som i sidste weekend hele tre podieplaceringer på Brands Hatch.

– FFF Racing Team består af dygtige folk, som ved, hvad de har med at gøre, hvilket naturligvis er fantastisk at være en del af. Konkurrencen er benhård i Blancpain-serien, og ingen tvivl om, at mærker som Aston Martin og Bentley vil gøre meget for at sikre sig et topresultat på deres hjemmebane. Men efter hvad vi udrettede på Monza, er jeg ret sikker på, at de ikke får det nemt...


(Foto: Dennis Lind Racing)

Tidsplan – 3 Hours of Silverstone

Lørdag 11. maj
10.45 (11.45) – Træning (90 min)
15.45 (16.45) – Prækvalifikation (90 min)

Søndag 12. maj
09.45 (10.45) – Kvalifikation (60 min)
15.00 (16.00) – RACE (3 timer)

Livestreaming: www.blancpain-gt-series.com/watch-live
Livetiming: www.blancpain-gt-series.com/watch-live#live-timing

Blancpain GT Series Endurance Cup 2019
13.-14. april – Monza, Italien
11.-12. maj – Silverstone, England
31. maj-1. juni – Paul Ricard, Frankrig
25.-28. juli – Spa-Francorchamps, Belgien
28.-29. september – Barcelona-Catalunya, Spanien


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Silverstone
  • 12/05/19 - Silverstone - Blancpain GT Endurance Series
  •