Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

1. afdeling Rotax Max Challange 2019

Go Kart 
08/04/19 

Med over 100 kørere til start i årets første danske kart løb, var der budt op til dans, på Midtjysk Karting Bane's asfalt, da de dansk Rotax kørere havde sat hinanden i stævne til 1. afdeling af årets Rotax Max Challenge.
 

I Rotax Micro tog Mikkel Sørensen sig af det hele og rimelig sikkert.

Kampen om de næste pladser stod mellem Victor B. Nørgård, Sebastian Kiilerich og Emil Christensen, der sluttede i nævnte rækkefølge.


Præmieoverrækkelse i Rotax Micro
(Foto: Niels Kiilerich)

Simon Birch Kristensen sad temmelig hårdt på Rotax Mini, med sejre i tidtagningen, alle heat og Finalen. Magnus Pedersen, Malte Ebdrup endte efter ham, men også Jens Christensen, Mathias Ringgård og Tilde Weinrich havde været inde i kampen.


Simon Birch Kristensen (53) på vej til sejren i Rotax Mini
(Foto: Niels Kiilerich)

Rotax Junior klassen er en meget spændende klasse med rigtig godt race. Rasmus Vendelbo satte tiden foran Oskar Kristensen og Rasmus Andersen. Lidt overraskende at Vendelbo satte tiden, da han var kommet til skade med skulderen, for bare en uge siden, ved et løb i Belgien, og man ikke vidste i teamet, om han kunne køre.

I Finalen var det en hård kamp mellem Oskar og de to gange Rasmus.


Hård kamp i Rotax Junior mellem Oskar Kristensen (62), Rasmus Vendelbo (47) og Rasmus Andersen (14)
(Foto: Niels Kiilerich)

Mod slutning af Finalen havde Rasmus Vendelbo fået et lille hul, med med bare to minutter tilbage af finalen, måtte han udgå med mekanisk defekt. Først over stregen kom derfor Oskar Kristensen foran Rasmus Andersen, Marcus Topp, Malte Rosenkilde og Patrick Rasmussen.

Rotax Senior er også blevet en spændende klasse. Christian Droob satte tiden foran Mikkel Lange, Victor Frost Bay, Victor Poulsen og Christoffer Sachse. Overraskende var Mads Riis sidst, da han udgik med maskin problemer. Det var hårdt arbejde for Mads, og han arbejdede sig stødt og roligt op til han i Finalen sejrede. Det var ikke uden grund, han sidste år vandt en afdeling af Rotax Euro Challange i Tyskland.

Der blev kæmpet nogle drabelige kampe om de næste pladsen. Det endte med Christian Droob som 2'er foran Mikkel Lange, Emma Weinreich og Victor Frost Bay.


Mads Riis (399) gjorde en god figur i Rotax Senior
(Foto: Niels Kiilerich)

I Rotax DD2 Master/XL var alt som det plejer, med Jan Andreasen forrest. Jeppe Nielsen fulgte ham dog til dørs, med Allan Koch og Jesper V Christensen efter.

DD2 klassen er også en klasse med gang i. Lasse Andreasen satte hurtigste tid foran Mathias H. Jensen, Lasse Bak, Marc Dueholm og Nicklas Bertelsen.


Lasse Andreasen (309) foran Jan Andreasen i Rotax DD2
(Foto: Niels Kiilerich)

Løbet havde flere forskellige heat vindere, men da det kom til Finalen, endte det med at Lasse Andreasen kunne passere målstregen først, hårdt presset af Marc Dueholm, Jan Andreasen, Nicklas Bertelsen og Lasse Bak, der iøvrigt var ude at køre sit første løb, efter en lang pause.

Mingus Falk og Mathias Hoe var de første i DD2 Junior.

Kørerne får kun pause en uge, da der allerede i næste weekend køres 2. afdeling i Vordingborg på Barmosen.

Kiilerich