Og netop dette er årsagen til at Marco Gersager, GM Autoteknik Hvidovre er gået ind i et projekt om at få nye unge kørere ud i en cup som både er økonomisk overskuelig men også er en tilgang til rallysporten, som giver erfaring, tilegnelse eller forbedring af køreegenskaber og en masse køreglæde.
Mini Rally Cup - Renault Twingo
”Jeg har fulgt Sebastian Magnussen meget tæt i 2016 både som sponsor men også som interesseret i cuppen da jeg mener, at dansk rally har brug for nye friske talenter men da motorsport desværre er en dyr sport, er det for mange nok svært at komme i gang. Det ved jeg i hvert fald fra mig selv da jeg startede. Samtidig vidste jeg ikke, hvor jeg skulle henvende mig og hvordan jeg bedst kom i gang. Det var igennem en motorsports kammerat, som hjalp mig dengang, at jeg kom i gang og faktisk blev han en slags mentor og det gav mig selvtillid og en masse vigtig viden. Det vil jeg give videre med det her projekt. ” Fortæller Marco Gersager.
Bilen som skal i aktion er en RENAULT TWINGO MRC, 1.0. fra 2011. Motoren yder 1149 cm3 og har 75HK (55kW). Bilerne som kan benyttes i MRC cuppen er let modificerede mikro biler fra 0 til 1250 kubik, som ved brug af styring af vægt/effekt forholdene og det faktum at der stort set bliver benyttet standard dele, sikrer jævnbyrdighed. Bilerne kan bruges i alle eksisterende løb og løbsserier – inklusive DM rally.
Mini Rally Cup - Renault Twingo
Projektet går i sin enkelthed ud på at GM Autoteknik står for servicering og klargøring af mikro cup bilen til udvalgte løb og tests. Samtidig gives der coaching og vejledning til forbedring af køreegenskaber af Marco Gersager samt hjælp til noter af 2. kører Jeannette Kvick, Maribo, som med 16 år som rally 2. kører har en masse erfaring også med at hjælpe teams på vej.
”Det er tanken, at vi vil finde en kører og evt. med egen 2. kører, som brænder for at tage næste skridt men ikke ved hvordan. Det skal ikke være så svært alt sammen og vi føler, vi har et koncept her som er lige til at gå til. Selvfølgelig er der noget økonomi i det som der er med alt men det er stort set også eneste punkt som den evt. kører skal tage stilling til da vi sørger for resten med højt humør hver gang. Vi søger efter Danmarks måske nye rally talent og det vil vi gerne skubbe i den rigtige retning med et overkommeligt projekt, som 100% er det rigtige skridt ind i dansk rally.” Slutter Marco Gersager af med.
Micro Rally Cup
Marco Gersager
|