Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Oresund Rally

Lars og Simon Hjorth vandt klassisk rally for tredje gang

Oresund Rally 
29/08/16 

18 helt nye inden for motorsport fik sig en totalt anderledes oplevelse
I strålende sensommersol havde Danmarks elitekørere i klassisk rally sat hinanden stævne på nordsjællandske landeveje i Oresund Rally, men da solen gik ned, var det to helt nye kørere i sporten, der leverede den mest overraskende præstation.
 


Poul Erik og Hanne Bjerregaard fra Snedsted i Thy leverede en fremragende indsats i Oresund Tourist Rally, som de vandt med nul strafpoint i deres Mazda MX-5.
(Foto: Michael Eisenberg)

Blandt de 18 mandskaber i turistklassen for deltagere, der aldrig har kørt et motorløb før, leverede ægteparret Poul Erik og Hanne Bjerregaard fra Snedsted i Thy en fremragende indsats, da de gennemførte Oresund Tourist Rally med nul strafpoint i deres Mazda MX-5. I denne klasse, hvor det primært gælder om at finde ad rette vej efter landkort, valgte deltagere med åbne biler at køre med kalechen nede.


Lars Hjorth, Dianalund, og hans søn Simon Hjorth fra Middelfart, tog for tredje gang på blot fire år totalsejren i Oresund Rally med deres Triumph TR4A fra 1966.
(Foto: Michael Eisenberg)

I Oresund Classic Rally tællende til FDM DASU Classic, det uofficielle danske mesterskab, hvor der dystes på sekunder, og hvor de drevne motorsportskørere stiller op, var der for tredje gang på fire år sejr til far og søn-mandskabet Lars og Simon Hjort fra Dianalund og Middelfart i en Triumph TR4A fra 1966. Med kalechen lukket for at få mere arbejdsro vandt de en kneben sejr foran Finn Kristensen, Silkeborg, og Jan Østergaard, Horsens i en Ford Escort Mexico fra 1973.


Finn Kristensen, Silkeborg, og Jan Østergaard, Horsens har kørt sig op i den absolutte elite i klassisk rally i Danmark. I Oresund Rally i weekenden blev de nr. 2 i en Ford Escort Mexico fra 1973.
(Foto: Michael Eisenberg)

De regerende mestre, Henning og Else Friborg fra Them, måtte tage til takke med tredjepladsen i deres Volvo 142 S fra 1970.


FrederiksborgCentrets direktør Carsten Larsen sender de regerende FDM DASU-Classic mestre Henning og Else Friborg fra Them ud på ruten i Oresund Rally. De kvitterede med en tredjeplads i det 220 kilometer lange rally.
(Foto: Morten Dam)

Oresund Rally med start, pause og mål i Hillerød blev kørt for sjette gang og var som tidligere år det bedst besatte klassiske rally i FDM DASU Classic-serien.


Oresund Rally bød på en perlerække af åbne sportsvogne som Mercedes 280 SL, NSU Spider Wankel, MG B, Sunbeam Alpine og mange flere. Biler, der ikke bare bliver udstillet, men brugt aktivt på landevejene.
(Foto: Michael Eisenberg)


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • 27/08/16 - Oresund Rally
  •