Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Blancpain GT Endurance Series

Insight Racing Denmark ser frem mod sæsonfinalen

Blancpain GT
Endurance Series 

18/09/15 

BlancPain Endurance Series lukker og slukker for 2015-sæsonen denne weekend på Nürburgring.
iRacing.com GT500 kaldes løbet på den ikoniske bane i Eiffelbjergene, der danner ramme om sæsonfinalen i dette års BES-mesterskab.
 

Danske Insight Racing Denmark kommer til finalen med en nærmest ny bil efter seneste løb, 24-timersløbet på Spa-Francorchamps. De kommer dog også fulde af forhåbninger og med viden om, at de i seneste løb var med helt fremme generelt i længere perioder, indtil to episoder på banen satte en stopper for den videre deltagelse.


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

56 GT3-racere er tilmeldt finalen, hvor der er masser at kæmpe om i mesterskaberne. For Insight Racing Denmark er der efter en sæson med blandede resultater nu et mål om at slutte sæsonen på bedst mulige måde, og helst blandt de pointscorende biler i mål.

Insight Racing Denmark er før finalen på en niendeplads i Pro Am Cup blandt teams – en placering, der meget vel kan forbedres med en pointplacering i løbet.

Martin Jensen, teammanager og kører
"Nu er vi klar efter en lang sommerpause. Vi har igen måttet genopbygge bilen, der har fået en ny karosse, men nu står den også helt fin igen efter 24-timersløbet på Spa.

BOP (Balance of Performance) ligner den fra Spa en del, så på den front ser det godt ud. Vi har hen over sæsonen vist, at vi har farten, men vi har ofte haft lidt udfordringer med heldet. Nu håber vi dog, at vi har det på vores side, så vi kan slutte sæsonen på en god måde og kigge fremad."

Sådan køres iRacing.com GT500:

Lørdag den 19. september
10:00 Bronze-test
11:05 Fri træning
16:15 Pre Qualifying

Søndag den 20. september
08.30 Qualifying
14:45 iRacing.com GT500

Husk, du kan følge løbet live via streaming og livetiming på blancpain-gt-series.com/live.

Insight Racing vil løbende opdatere Facebook-siden med fotos og nyt.

Insight Racing Denmark


Læs mere om:
  • Martin Jensen
  • Insight Racing
  • Nürburgring
  • 20/09/15 - Nürburgring - Blancpain GT Endurance Series
  •