Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Klassisk Hill Climb Fyn

Hill Climb 
26/02/13 

Efter stort frafald af klassiske biler, og ændring af det oprindelige Hill Climb koncept til nu både at omfatte rallysprint og prøver på baner, har en gruppe kørere sat sig for at gå mod strømmen og arrangere ægte Klassisk Hill Climb.
 

Vi kunne se, at mange af de ældre historiske biler ikke længere stillede til start i de hill climbs/rallysprint som blev arrangeret. Bilerne er stadig løbsklare, men kørerne fandt det ikke længere hverken sjovt eller retfærdigt med de løbsstrækninger/løbsformer som i udpræget grad tilgodeså de mange væsentlig nyere biler, så derfor vil Klassisk Hill Climb kun være for biler op til 1976, og strækningerne vil altid være præget af stigninger og sving – med stor vægt på sikkerhed.

Løbet bliver arrangeret af Kongelig Dansk Automobilklub, Sport Fyn, som i forvejen har stor ekspertice i at afvikle og arrangere rallyløb.

Datoen for det første Fynske klassisk Hill Climb er d. 1. september og vil finde sted på Vestfyn. Det ligger allerede nu fast, at løbet vil blive gentaget i 2014 – og måske endda blive fulgt op så der i sæsonens løb køres 2 Klassisk Hill Climbs på Fyn

Ideen har også fænget andre steder, så der arbejdes nu også i andre klubber på at arrangere noget lignende for de klassiske biler, og man forventer snarest at kunne præsentere et Klassisk Hill Climb i det Sønderjyske.

Næste Klassisk Hill Climb møde afholdes på restaurant Capri, Dronningensgade 2b, 5000 Odense C, ved Francesco Aversa, mandag d. 11 marts kl.19.00 – hvis man ønsker at spise kommer man fra kl.18.00.

Alle er velkomne – uanset klubtilhørsforhold !

De bedste racehilsener
Bjarne Berner!