Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Pikes Peak - Team Yokohama EV er med igen

Hill Climb 
15/06/11 

Den 26. juni køres det traditionsrige og særdeles udfordrende Hill Climp løb på Pikes Peak i staten Colorado i USA.
Team Yokohama EV Challenge er igen i år med som en af deltagerne i 'EV' klassen. Teamets bil vil selvfølgelig igen i år være udstyret med den seneste prototype udgave af 'BlueEarth' dækket.
 

Bilen som Team Yokohama EV deltager med er en ren udviklingsbil, ligesom dækkene også er det. 'BlueEarth' dækkene er prototype dæk som er integreret med den nye Orange Oil Compound teknologi. Det er blot en af de mange nye miljøvenlige teknikker og udviklinger som Yokohama Rubber Co. Ltd. tester i 'BlueEarth' dækkene.

Udover at deltage i Pikes Peak løbet, så har det for Yokohama Co. Ltd. også det formål at vise omverdenen det arbejde man udfører for at bevare et rent miljø.

'BlueEarth' dækkene er blot en del af Yokohoma Co. Ltd.s store arbejde indenfor bevarelsen af et rent miljø. Netop 'BlueEarth' dækkene er på et meget højt niveau når det drejer sig om at være brændstof besparende og som også sikrer et meget højt vejgreb. Kort sagt - et tema der som går under betegnelsen 'Miljømæssigt, menneskelig og social venligt.'

Selve bilen er en ren udviklingsbil som deltager i EV klassen i dette løb. Kraften får man fra Sanyo lithium-ion batterier og en induktionsmotor fra American AC Propulsion, som er en plug-in type som sikrer hurtig genopladning.

Pikes Peak International Hill Climp som også er kendt som "Race to the Clouds" er måske det mest kendte Hill Climb løb overhovedet i verden. Det er godt 20 km langt og starter i ca. 2800 meters højde og slutter i 4300 meters højde. På turen op ad bjerget, bliver Team Yokohama bilen igen i år kørt af Ikuo Hanawa, som er en af Japans mest talentfulde off-road kørere. Ikuo Hanawa kappede godt 1.15 minut af den hidtige rekord for elektrisk drevne biler ved sidste års løb. Rekorden for denne klasse lyder nu på 13:17.57 for klassen.

Udover den store højdeforskel, så byder ruten også på en kombination af asfalt og grusveje tilsat 156 sving med større eller mindre sværhedsgrad. Desuden bydes der som oftest på skiftende vejrforhold og temperaturer, som også er en kæmpe udfordring.

Allan Osbech
Yokohama Danmark