Jokinen-Mosebo: 1-1 |
207 Spider Cup DK 16/08/10
|
|
Titelkandidater vandt hver en sejr og havde begge et besynderligt løb Resultatet endte 1-1 mellem de to oplagte kandidater til årets titel, da der på Ring Djursland blev kørt løb for Peugeot Spider Cup. Søren Mosebo, Rødovre, tog sejren i det første løb. Johan Jokinen, Århus, tog den i det andet, men den måde, hvorpå de to kørere krydsede målstregen på i de løb, de ikke vandt, var højst besynderlig. I sit nederlagsløb var Johan Jokinen således meget tæt på at køre baglæns i mål, mens Søren Mosebo fik det ternede målflag med en bil, hvor motoren ikke kunne gå rent. |
|
Men ud over de to tidligere gokart- og Formel Ford-kørere bejlede endnu en kører til sejren. Det var alderspræsidenten Allan Olsen, Holbæk. Han var gået i front fra start i det første løb og så ud til at kontrollere tingene, da han spandt af banen og havnede i sandkassen.
Herefter overlod han føringskampen til Johan Jokinen og Søren Mosebo, og den duel endte med en kollision i sidste sving på sidste omgang. Søren Mosebo dykkede indenom Johan Jokinen, men ramte ham og skubbede ham på tværs og rundt. Søren Mosebo blev tildelt sejren, men efterfølgende fik han et gult kort og et startplaceringstillæg til næste runde af Peugeot Spider Cuppen.
Andet løb kunne Johan Jokinen uden problemer føre fra start til mål, og her var der i den indledende fase en dyst om andenpladsen mellem Søren Mosebo og Allan Olsen. Den endte med en nærmest tro kopi af den tidligere episode mellem Johan Jokinen og Søren Mosebo, men nu var det Søren Mosebo, der blev sendt på tværs. Episoden udløste to strafbaner til Allan Olsen, men da han i sine forsøg på at udføre strafbanen ikke gjorde det korrekt, blev det i stedet til en tidsstraf.
Johan Jokinen (forrest) og Søren Mosebo fik en sejr hver i Peugeot Spider Cup. Men måtte begge også opleve at blive påkørt på Ring Djursland. (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Stillingen i Peugeot Spider Cup:
|
Pl. |
Kører |
Hjemby |
Mærke |
Point |
|
1 |
Søren Mosebo |
Rødovre |
Peugeot Spider |
122 |
2 |
Johan Jokinen |
Århus |
Peugeot Spider |
109 |
3 |
Allan Olsen |
Holbæk |
Peugeot Spider |
93 |
|
4 |
Henrik Jansen |
Roskilde |
Peugeot Spider |
58 |
5 |
Thomas Mueller |
Allerød |
Peugeot Spider |
34 |
6 |
Rasmus Wendelboe |
Roskilde |
Peugeot Spider |
32 |
|
7 |
Carsten Brandt |
Århus |
Peugeot Spider |
13 |
|
Dan Träger |
København |
Peugeot Spider |
13 |
9 |
Kim Rødkjær |
Hornsyld |
Peugeot Spider |
11 |
|
Læs mere om: Allan OlsenJohan JokinenRasmus WendelboeSøren MoseboRing Djursland15/08/10 - Ring Djursland - 207 Spider Cup DK |
|
| |