På trods af, at løbet som nævnt var sidste afdeling af unionsmesterskabet, der næsten var afgjort, stillede der 23 hold til start - det var nok flere, end de fleste havde turdet håbe på.

Det var ikke alene sjællændere, men i stort omfang også hold fra den anden side af Storebælt, der mødte til start.

Hvem kunne blive unionsmestre?
Brødrene Nielsen, der i de fleste af årets løb har stillet op i en Ford KA, havde til dette løb valgt at stille op i en LUPO 3L. Et klart taktisk begrundet valg, idet de ved at køre absolut længst pr. liter brændstof kunne forhindre deres eneste konkurrenter til 1.-pladsen, Ole Nielsen og Torben Arp, i at få de 60 point, der var et absolut krav for at de 2 hold kunne komme til at stå lige pointmæssigt.

Der var selvfølgelig nogle, der syntes at det var lige lovlig taktisk, men hvis jeg skal være meget ærlig, ville jeg nok i brødrene Nielsens sted også have forsøgt alle mulige krumspring for at sikre titlen.

En blød start

Klokken 11:00 startede det første hold på ruten og 8 minutter senere var det vores tur. De første 2 etaper havde ikke de store udfordringer, og der mulighed for at lade vores Peugeot 405 HDI rulle over lange strækninger. Det er bilen ganske god til - dels er bilens egenvægt ikke mindre end 1400 kg, der medfører at der en vis inerti i bilen, når den er kommet op i fart - dels har det vist sig, at de GOODYEAR dæk, som bilen kører med, nærmest forstærker bilens evne til at rulle, også selvom dækkene samtidig holder rigtig godt fast i asfalten, når vi lige skal gennem skrappe kurver i høj fart.

Ved den første lille pause i løbet var der almindelig enighed om, at løbet nok ikke var det mest spændende vi havde prøvet, men det var jo også det første løb for klubben, og måske havde løbslederen ikke helt forstået, hvad det egentlig gik ud på.

Kravene blev hårdere

På 3. etape blev vi imidlertid alle noget klogere; her var hastigheden sat noget højere, og da ruten samtidig skiftede karakter fra at være på lange lige strækninger til nu at foregå ad mindre og snoede biveje, fik langt de fleste af deltagerne travlt.

Selv må jeg have lov til at rose mig lidt af, at jeg med det samme sagde til Gunna, at nu skulle vi nok til at stramme hastigheden en smule.

Der dukkede også rutekontroller i form af stempler op - og de var sat så lavt, at vi måtte ud af bilen for at gennemføre stemplingen i kontrolkortet. Det tager naturligvis noget længere tid, end når man kan stemple igennem sideruden.

Hvert sekund der på denne måde "spildes" ved stempling skal naturligvis køres ind igen, og det koster selvfølgelig en smule brændstof, som vi gerne ville have sparet. På den anden side er det jo fælles for alle deltagere, selvom det vist nok lykkedes for nogle få hold med lave biler og langarmede 2.-kørere at stemple uden at stige ud af bilen.

Pause i Sorø Hallen

Vi klarede skærene og nåede rettidigt frem til frokostpausen i Sorø Hallen, hvor der var sørget for forplejning til deltagerne.

Her gik snakken naturligvis om, hvordan det var gået, da "skruen blev strammet", men det lød som om de fleste hold havde nået tidskontrollerne, men flere af dem havde til gengæld måttet bruge mere motorkraft end egentlig nødvendigt, fordi det først sent i forløbet gik op for dem, hvilke hastighedskrav etaperne pludselig medførte.

Orienteringsetaper

Efter frokostpause var der igen nogle kvikke etaper, hvor løbslederen havde lavet nogle sløjfer, der medførte at samme rutekontrol blev brugt nogle gange, og hvor de forskellige hold kunne møde hinanden på ruten.

Det var et godt bidrag til at gøre løbet interessant, og på grund af de mange stempelkontroller medførte det også, at vi hele tiden måtte sende mere brændstof igennem dyserne end vi egentlig syntes om.

Mørket og regnen kom

Sidst på eftermiddagen kom mørket, og det varede ikke længe derefter, før det også begyndte at regne - først en smule og siden ganske voldsomt. Jeg havde godt nok overvejet, om der skulle arrangeres belysning i bilen, men havde fravalgt det - en stor fejl.

Vi måtte nøjes med bilen oprindelige lyskilder, der sådan set er gode nok til almindeligt brug, men ikke helt slår til, når man skal køre lange stræk efter en rutebog i buldrende mørke og regnvejr; men jeg kunne jo bare have gjort noget belysning klar, så det nytter nok ikke at klage sin nød.

Resultatet

Vel ankommet til mål fik vi tanket vores bil og fik 14,83 liter brændstof. Det var lidt spændende at høre, hvad de andre deltagere havde fået - dels de øvrige i vores egen klasse og dels det hold, der før sidste afdeling havde den 5. plads i mesterskabet, som vi håbede at avancere til.

Sidstnævnte hold havde kun fået 14,38 liter brændstof, men deltagere i en anden klasse - alligevel var det interessant, fordi det selvfølgelig bevirkede at de havde et bedre absolut km/liter resultat og faktisk også en bedre forbedring af ECE-normen - det var derfor spændende at se, hvordan alle de øvrige hold ville påvirke afstanden mellem os i den samlede stilling i dette løb.

Det endte heldigvis med, at vi vandt vores klasse foran Bjørn og Birgitte Rechnagel - vores stadige konkurrenter - der denne gang havde brugt 15,65 liter brændstof. I det samlede resultat fik vi 45 mesterskabspoint, og da vi nu kunne se bort fra årets første resultat, der kun havde givet os 35 point - endte den samlede stilling med at vi lige havde 1 point mere end holdet, der efter 5. afdeling var på den samlede 5. plads - det betød således at vi avancerede til 5.-pladsen; en klar forbedring i forhold til sidste år, hvor vi blev nummer 11.

Denne forbedring af resultatet kan i et vist omfang tilskrives, at vi fra og med 2. afdeling har haft en bil der en konkurrencedygtig efter den nye klasseinddeling, men det betyder også meget, at Gunna er blevet rigtig skrap til at vise vej - i de sidste 2 løb har vi faktisk kun været i bakgear 1 gang på ruten (og kun ca. 100 meter), og det at køre den rigtige rute er trods alt en af de allervigtigste forudsætninger for at kunne præstere et godt resultat.

Det samlede mesterskab gik som forventet til Niels Ove og Svend Erik Nielsen, medens Ole Nielsen og Torben Arp blev nummer 2 og Kai O. Jensby og Hardy Madsen nummer 3 - sidstnævnte hold kører i Peugeot 206 HDI, så der kom da en Peugeot blandt medaljetagerne i år.

Forventninger til 2002

Nu er 2001 sæsonen altså slut, og de fleste hold er begyndt at spekulere over, hvordan det skal forløbe i 2002 sæsonen.

Orienteringsudvalget har fået en masse impulser til at revurdere klasseinddelingen og reglerne for tildeling af mesterskabspoint, så der er mange, der er lidt spændte på, hvad "de kloge hoveder" vil beslutte.

Der er en del hold, der har sagt, at de nok vil skifte til dieseldrevne biler til næste sæson, så det bliver spændende at følge med i, hvad de forskellige hold synes vil være de mest konkurrenceegnede køretøjer.

Selv har jeg været meget glad for at vi i foråret skiftede til vores Peugeot 406 HDI og fik sat nogle gode GOODYEAR dæk på den, således at vi lige siden har været i stand til at præstere nogle acceptable resultater.

Det kunne være godt, hvis nogle flere mennesker fik øjnene op for, hvor god en løbsform økonomiløb er.

Det er nok den løbsform, der egner sig allerbedst til at bruge sin almindelige hverdagsbil i, uden at er større risikomomenter end i almindelig daglig trafik på de danske landeveje. Samtidig giver løbene nogle gode ture i de afvekslende danske landskaber og sidst men ikke mindst møder man en masse dejlige mennesker med samme interesse.

Kim Hansen