Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Rallycross Championship

Lars Larsson vandt EM titlen

ERC 
03/10/06 

- i European Rallycross Championship
Kun 3 point foran landsmanden Kenneth Hansen som måtte nøjes med den totale 2. plads efter en andenplads i B-finalen
 

Så er løbet kørt for Kenneth Hansen - han tabte EM-titlen til sin svenske landsmand Lars Larsson. Og han fik ikke engang chancen for at dyste om titlen i den sidste og afgørende A- finale. Efter en uheldig weekend med både elektronikfejl, og nogle regnbyger af den værste slags, måtte Hansen-teamet nøjes med at starte i B-finalen.

Fra fjerde startspor havde Kenneth en superstart og udmanøvrerede blandt andet nordmanden Tommy Rustad og fik dermed den forreste plads ind i første sving. Et skub medførte at Hansen næsten var på snurrekurs men det lykkedes ham at klare frisag og komme videre som treer.
På trods af Kenneth's hidsige jagt efter sejren lykkedes det ham kun at komme forbi nordmanden Harald Sachweh, og i mål manglede han kun 5 meter for at få de nødvendige point til at kunne indtage den bedste podieplads.


Kenneth Hansen placerede sin C4 forrest i en lovende start.

- Selvfølgelig er vi skuffede, sukker Kenneth imens sveden tørres af panden. Det var jo så lidt der manglede. Men vi tager hatten af for Lars Larsson og ønsker ham og hans team tillykke med deres første EM-guld.

A-finalen blev vundet af Sverre Isachsen (N) foran Andreas Eriksson (S) och Tommy Rustad (N). Lars Larsson blev firer uden at det spillede nogen større rolle i den totale point givning. Morten Bermingrud(N) og Michael Jernberg (S) måtte begge udgå tidligt i A-finalen efter en hård kamp om placeringerne.

- Nu retter vi blikket fremefter, udtaler Kenneth. Nok var det hårdt at tabe EM titlen, men på den anden side er vi tilfredse med vores nye Citroen C4 og med det vi har opnået i denne for motorsporten helt uprøvede model.

EM-slutstillingen.
1. Lars Larsson 142 p.
2. Kenneth Hansen 139 p.
3. Tommy Rustad 128 p.
4. Sverre Isachsen 127 p.
5. Morten Bermingrud 117 p.

Henrik Bess