Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Rally Challenge

Ny bane og nyt koncept

1600 Rally
Challenge 

18/05/06 

Spændende ny bane giver rallykørerne udfordringer,
og publikum en hæsblæsende oplevelse i Ringkøbing

Den tidligere danske mester Jørgen Pilgaard har tilmeldt sig løbet og kommer med sit team og hans "lærling" Niki Bjerg Larsen.
Jørgen Pilgaard er i år med i det stort anlagt projekt under DASU - nemlig DASU Rally Challenge.
 

I DASU Rally Challenge hvor det materielle omdrejningspunkt er to knaldgule Suzuki Swift rallybiler, som lever op til reglementet for den splinternye, danske rallyklasse "1600 Rally Challenge". Bilerne er stillet til rådighed af Suzuki Bilimport Danmark
Grundideen i projektet er at lade en succesfuld og erfaren rallykører, Jørgen Pilgaard, "coache" talentfulde unge rallykørere ved at indgå i et to-bilsteam med sig selv som førstekører. Niki Bjerg Larsen er bare 22 år men udpeget som talentfuld ung rallykører og får altså i 2006 hjælp og støtte fra Jørgen Pilgaard og holdet bag DASU Rally Challenge.
Projektet har et og kun et formål: At sikre Danmark mindst en fabrikskører i Junior VM-serien i rally senest i 2008. Vi glæder os til at følge de unge rallytalenter. Se mere på www.rallychallenge.dk


Jørgen Vej og hans flotte Opel Astra Kit Car vil helt sikkert give hjemmepublikummet en højfartsoplevelse ud over det sædvanlige, han er varmet godt op efter en 1. plads i Rallysprintet i Kongensbro i Påsken.
(Foto: danishphoto.dk)

Man kan derfor se frem til en hæsblæsende eftermiddag torsdag den 25. maj, hvor man kan opleve både den danske rally-elite og bredden i dansk rallysport kæmpe hårdt om sekunderne. Man vil på tæt hold se rallykørerne vise kørefærdigheder på et meget højt plan, og uden at fornærme nogen, så rækker det vist et par trin ud over den almindelige bilists formåen bag et rat.

I det kompakte serviceområde bag ved Velfac, får publikum en helt unik mulighed for at komme meget tæt på rallykørerne og deres flotte rallybiler. I pauserne kan man følge hvordan mekanikerne i de forskellige rallyteams arbejder med at klargøre rallybilen til næste heat. Og er der spørgsmål til rallybilernes opbygning og deres formåen er vi sikre på at bilens chauffør har lyst til at fortælle mere.

Der er rigtig gode oversigtsforhold på den nye bane - noget nær Danmarks bedste på en rallysprint bane vil vi påstå, da man flere steder kan se over 1/3 af den lange bane, og på inderkredsen hvor publikum må opholde sig er der fri bevægelighed over det hele.

I samarbejde med Dansk Rally Forening (DRF) kan ROMK tilbyde muligheden for at sidde i højresædet sammen med en af rallykørerne ved Dan-Glas Rally Sprint og på tæt vis følge hvordan der kæmpes mod uret på den spændende bane.

Så kom til Ringkøbing til en dag med oktaner i luften.

Hold øje med vores hjemmeside. Her vil baneskitse og øvrige oplysninger om DAN-GLAS Rallysprint løbende blive opdateret: www.romk.dk.

Ringkøbing og Omegns Motorklub
Vivi Byrnel