Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally 2

Finale for ratjonglører i Himmerland

Rally 2 
19/09/05 

Klubrally er det første trin på stigen til at blive rallykører
Motorsport Nordjylland (MNJ) fået tildelt æren omkring afviklingen af finalen i det jysk/fynske mesterskab (JFM) 2005. Jørgen Laursen Klubrally søndag den 2. oktober er 9. og afgørende afdeling i JFM, hvor deltagerne skal kæmpe om mesterskabsmedaljerne samt adgangen til startplaceringerne i DM.
 

- I år har vi ikke haft kørere fra MNJ med fremme i JFM-serien, forklarer løbsleder Thomas Larsen. - Men senest har Martin Bjerre og Peder Kragh Olesen gjort sig flot bemærket i JFM Klubrally med deres Toyota Corolla GT. Rallyparret koncentrerer sig nu om JFM for regionale rallies, men stiller formentlig til start i vores JFM-finale.

I klubrally lægges der vægt på, at deltagerne opøver evnen til at kontrollere bilens køreegenskaber under ekstreme betingelser. Derfor er forståelsen for finjustering af undervognen vigtig for at opnå topresultater i klubrally.

- Deltagernes materiel vil være fuldt optimeret til JFM-finalen, fortsætter Thomas Larsen. - Dette betyder, at både fjedre og støddæmpere er checket hjemme i værkstedet. Desuden er dæksporing og trætte gummibøsninger også spottet ud.

Det allervigtigste i klubrally er dæktypen, og grundlaget for deltager-succesen gennem de sidste 5 år i klubrally har været opdeling af mesterskabet i såkaldt klassede dæk samt frie dæk.

- I de klassede klasser anvendes et dæk af mærket Falken med samme compound gennem hele sæsonen, forklarer Thomas Larsen. - Compound er den engelske betegnelse for dækblanding, og herved kan deltagerne koncentrere sig om køreegenskaberne frem for at bruge mange penge på dæk.

Der forventes omkring 60 mandskaber til start til Jørgen Laursen Klubrally, som har udgangspunkt fra Industrikvarteret i Års. Herudover vil arrangementet indbefatte prøver i det vestlige Himmerland.

- Næste step på rallystigen er regionale rallies, supplerer viceløbsleder Bjarne Sørensen. - Mange af deltagerne er rutinerede klubrally-mandskaber med mange års erfaring med håndbremsevendinger og avanceret svingteknik. Efter regionale rallies følger næste trin: DM-serien, hvor et af hoved-ikonerne er Martin Johansen og Karsten Isaksen i Opel Corsa Super 1600. På rekordtid har de unge rallykørere gjort sig kraftigt bemærket i TOP TRE.

Jørgen Laursen Klubrally byder på 12 prøver, som er fordelt over 6 prøveområder. Arrangementet er samtidig finale i SPEED NORD, som køres mellem motorklubberne i den nordlige del af Jylland.

- Af praktiske årsager bliver hver enkelt klubrally-prøve kørt to gange, fortsætter Bjarne Sørensen. - Herved får kørerne mulighed for at optimere deres gennemkørsel, og samtidig skal der forholdsvis mange officials i sving for at tilsikre en fair og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling. Specielt holdes der skarpt øje med, at deltagerne ikke kører utilsigtede genveje for at forbedre prøvetiden.

Motorsport Nordjylland

Åge Kirketerp Jensen