Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally 2

Rallytræning og pokaler

Rally 2 
08/09/05 

Team Manta Magic alias Niels Jørgen Jørgensen og Allan Post i deres hurtige Opel Manta deltog Søndag d. 4 Sep. i 7. afdeling af Jysk/Fynske Mesterskab i Klubrally, og med 15 deltagere i klassen sprintede teamet ind på en 3. plads - kun sølle 6 sekunder fra vinderen.
 

Klubrally er rallysportens begynder disciplin, og normalt deltager teamet ikke i den form for løb, men da er er lidt langt inden teamet igen skal i ilden, var her en god mulighed for køretræning. De grundlæggende teknikker i rallykørsel såsom hurtige nedbremsninger, køre lidt sidelæns, håndbremsevendninger og samarbejde trænes jo netop op her, dog i et mere moderat tempo, men teknikken er grundlæggende den samme.

Grinsted Motor Klub som var løbsarrangør havde henlagt løbet til Industrien i Billund, og de diskede op med et perfekt og kompakt løb, både hvad prøver og det organisatoriske angik, og vejret var rigtigt motorsportsvejr med sol. Rent afviklingsmæssigt havde GMK ladet de 3 første klasser starte først ved 9 tiden og de sidste 3 klasser først efter middag, og det resulterede i ekstra træning til Allan Post som codriver. Han kunne nemlig nå at køre 2 gange, hvor han om formiddagen sad ved siden af Brian Toft fra VOM i hans Ford Sierra Cosworth, og da de nåede mål omkring middag, hoppede han over i Manta'en.

Slutresultatet for TMM blev altså en 3. plads i klassen, og det til trods for at speederen 2 gange ! satte sig fast helt i bund. De er altså ikke behageligt, og koster også tid, så det at teamet ved mål kun var 6 sekunder fra klassesejren, kunne godt ærgre dem lidt. Men det viser også at der bliver kørt stærkt til Klubrally, og selv de mindste fejltrin straffes prompte. Men teamet kunne køre hjem med 3 flotte pokaler, da Allan Post samtidig også blev 2'er med Brian Toft i hans klasse, så det var en dejlig dag for teamet. God køretræning på gode prøver er altid værd at køre efter, og det fik teamet i så høj grad.

Allan Post