Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally 2

Bilerne holdt til racet i Padborg

Rally 2 
04/04/05 

Selv om mange af bilerne i Klubrally er af ældre dato kunne de stadig stå distancen. Kun 3 af de 39 startende deltagerne måtte udgå i søndagens Klub Rally i Padborg, mens en enkelt brugte for lang tid på reparation og blev udelukket.
 

Dagens mest suveræne vinder blev John Jepsen og Casper Nymann Andersen fra Bramming Motor Club i en Toyota Starlet fra 1980, som kører i klasse 3: Rallybiler 0-1600 ccm på Falken dæk. De havde oprindeligt fået tildelt startnummer 13 men fik det ændret til startnummer 41 fordi de mente at 13 var et uheldigt nummer. Det lønnede sig måske i hvert fald var de hele 3 min. og 34 sek. hurtigere end nr. 2 i klassen.
I klasse 1 som er standardbiler på Falken dæk var der ventet kamp om 1. og 2. pladsen. Den blev skærpet allerede på den første prøve fordi Kasper Sørensen og Morten Grove Nielsen fra Kjellerup & Omegns Motorklub lavede en tyvstart og fik 10 sek. i straf. Det forspring udnyttede Jens Christensen og Peter Rygård Madsen fra Morsø Motor Sport til at sætte sig på førstepladsen, hvor de blev selv om de på prøve 5 måtte indkasserer 5 sek. straf for at påkøre en kegle.

Mest uheldig var Anders Hamborg Petersen og hans nye makker Jim Hinrichsen, fra den arrangerende klub Motor Sport Sønderjylland. 10 min før start knækkede de koblingskablet i bilen. Reparationen tog så lang tid, at de blev udelukket allerede ved middagspausen for at have brugt for lang tid.
En co-driver som bliver køresyg er ikke meget bevendt når der køres Klub Rally. Det måtte debutanten Martin Kristensen fra Fyn sande. Efter 8 af de 14 prøver måtte han give op.

Sønderjyderne udnyttede fordelen af hjemmebanen. Med 1 førsteplads, en 2. plads og 3 hold på 3. pladsen tog pænt for sig af pointene i kampen om det Jydske Mesterskab.

Download resultatliste i PDF-format.

Motor Sport Sønderjylland
Jørgen Rasmussen