Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ferrari Challenge

Rene Rasmussen tog mesterskabet 2004

Ferrari Challenge (DK) 
06/10/04 

Der var lagt op til en spændende afslutning om mesterskabet i den Skandinaviske serie. To kørere, Rene Rasmussen (DK) og Kari Mäkinen (S) lå begge til at kunne vinde mesterskabet.
 

Men allerede i lørdagens indledende tidskørsler viste det sig at Mäkinen ikke kunne få sin bil op i det vanlige tempo under de vanskelige forhold i regnvejr og Rasmussen tog da også let pole position i begge tidskørsler.

Da Mäkinen tillige gik i dækmuren for enden af langsiden på 5. omgang i første heat syntes vejen være klar for dansk sejr i årets mesterskab.


Kari Mäkinen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Men Mäkinens mandskab arbejdede hårdt hele natten og fik bilen klar til søndagens heat. Men her var uheldet igen ude efter svenskeren og under opvarmnings-omgangen satte speederkablet sig fast og dermed var muligheden for at true Rasmussens mesterskab helt væk.

Rene Rasmussen vandt begge heat helt suverænt, mens den fantastisk godt kørende finne Esa Schroderus i første heat blev nummer 2 og i andet heat nummer 3 i en noget langsommere 355 Challenge.


Rene Rasmussen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Rolf Fransson (S) havde endeligt fået fart på den store 550 GTer og tog en overraskende 3. plads i første heat, men måtte skuffende blive ude i pitten til andet heat, da koblingen gav op. I andet heat blev anden pladsen således erobret af Roger Björk (S).

Mesterskaberne i generalklassementet gik til:

1. Rene Rasmussen (DK) - Ferrari 360 Challenge
2. Kari Mäkinen (S) - Ferrari 360 GTR
3. Roger Björk (S) - Ferrari 360 Challenge

Trofeo 355 mestre blev:

1. Esa Schroderus (FIN) - Ferrari 355 Challenge
2. Peter Rygaard (DK) - Ferrari 355 GT
3. Lars Edvardsson (S) - Ferrari 355 Challenge


Esa Schroderus.
(Foto: Motorsporten.dk)

2004 blev igen en flot sæson for Ferrari Cuppen i Skandinavien, der med sine mange deltagere er blevet et meget populært indslag i STCC og DTC arrangementerne.

Ferrari Scandinavian Challenge
Chresten Hansen