Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Martin Brundle er stolt

Le Mans 
09/06/01 

Tidligere Formel 1 kører og Le Mans vinder og nuværende ITV kommentator, Martin Brundle, er stolt over at have fået opgaven at føre Bentley tilbage i motorsportens fornemmeste rækker, og glæder sig meget til det krævende 24 timers løb i Le Mans, den 16-17 Juni.
 

Bentley har da også holdt en temmelig lang pause fra scenen, en pause på hele 71 år. Også Martin Brundle har holdt pause, dog kun på 2 år.

Om sit comeback siger Brundle: "Jeg er en kører. Jeg har kørt siden jeg var 12 år gammel, og nu er jeg 42, så jeg har det bedst med mig selv, når jeg sidder bag rattet i en racerbil. Le Mans er farligt og jeg vil kun løbe risikoen i en bil der er meget sikker. Bilen er smuk og det er en god historie at føre Bentley tilbage til Le Mans, især for en britisk kører."

Om kontrasten mellem Formel 1 og Le Mans siger han: "At vinde Le Mans er et spørgsmål om teamwork, om hurtigt at identificere vigtige områder, fordi 5000 kilometre på én dag er et ufatteligt mål. Man er virkelig nødt til at si de mindre vigtige ting fra og fokusere på de vigtige, og hurtigt samle et team sammen. Det er en anderledes filosofi, man er mere oppe mod elementerne. I Formel 1, er dit umiddelbare sammenligningspunkt din holdkammerat, slå ham. I dette spil, skal du slå banen, uret og selvfølgelig de andre biler og kørere. Men prioriteten for dit team er at nå de 24 timer, det er hovedjobbet. Det er et spørgsmål om hvor meget du egentlig elsker at køre. Hvad er din motivationsfaktor? Der er ikke rigtigt eller forkert. Nogle kørere slutter deres Formel 1 karriere, og især hvis de har haft megen succes, som Alain Prost, er behovet eller motivationen til at gå ind i f.eks. Le Mans meget mindre, end for én der var en smule frustreret over deres karriere. Der er to typer af kørere, dem der bare vil gøre en god karriere og så stoppe helt, og dem der bare gør det fordi de elsker det."

RS

MRR