Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Episode II

Formel 1 
13/05/24 

Norris tager stikket.
Efter Verstappen slog til igen, lignede F1 mere og mere en sport uden andre kørere. Der var lige Sainz sejr i australien. Herefter fik vi Verstappen og Verstappen. Og såmænd også Verstappen light. I miniløbet i Miami. Men i det rigtige løb, gik det ikke længere.
 

Lando Norris har længe banket på døren til en sejr. Det kom så i Miami. På de samme gader hvor Miami patruljen engang slog sine folder, og opløste et narkokartel på ugentlig basis, mens de lagde gaderne øde med deres falske Ferrari (inden de fik en ny - ægte), vandt Norris. En fortjent sejr.

Løbet i Miami startede som det plejede. Pole til Verstappen. Og manden der kom bedst fra start: Verstappen. Så hvad gik det galt. Hvordan kunne det ende med at Norris fik førstepladsen, endda uden at Verstappen udgik.

Egentlig var det Magnussens skyld. Eller han fik i al fald skylden for det. Sargeant kæmpede med bilen og trak ind i Magnussen. Træls for ham og for Magnussen. Martin Brundle - en mangeårig kommentator, der en gang også var kører, var ganske klar i spyttet, hvorfor? Måske fordi han ikke var amerikaner? Andre bud er velkomne.

Norris fik en førsteplads. Og den beholdt han. Her skal lige nævnes, at Verstappen ikke havde været så overlegen, som han plejede at være. Han havde ført, men ikke med flere kilometer, som han plejede at gøre, bare sådan lidt almindeligt. Norris overtog førstepladsen og beholdt den, hvilket egentlig var det mest overraskende. Verstappen ramte en kegle og under gult flag kunne enkelte heldige kørere skaffe sig selv en lille fordel. Da Verstappen et par omgange senere pittede, kom han sent ud og lå herefter lidt tilbage. Piastri var nr. 1. et par omgange, så skulle han i pit og gav førstepladsen til Norris. Men Norris skulle også have skiftet dæk. Det var så her han fik lidt hjælp af Magnussen. For under gult flag fik Norris pittet og blev liggende foran Verstappen.

Norris forsvarede sig glimrende og formåede faktisk at øge til Verstappen - på første omgang var han et sekund foran Verstappen. Så efter seks løb, fik vi endelig en anden vinder.

Inden løbet i USA, havde vi et par løb hvor Verstappen cruisede sig frem til en sejr. Ikke den sportslige præstation, bare 'another day at the office'.

Uden for banen har fokus været på hvem der skal køre Mercedes i stedet for Hamilton. Verstappen er nævnt som en af de hotteste kandidater. Det kræver selvfølgelig at han forlader Red Bull først. Adrian Newey har vist ham vejen, han skal bare følge efter. Det kan så efterlade hvad der før sæsonen var en enkelt plads hos Red Bull, men som muligvis bliver til to pladser. Sainz har også været nævnt, men det bliver han jo alle steder. Audi, sammen med Hulkenberg. I al fald er der noget der kan tyde på, at der skal nyt blod i nogle af bilerne næste år.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Miami
  • 05/05/24 - Miami - Formel 1 - FIA F1
  •